Generelle retningslinjer og politikker
Med vores generelle retningslinjer og politikker sætter vi rammerne for vores ledere og medarbejdere i forhold til den adfærd og trivsel, som vi ønsker er kendetegnende for SEC DATACOM.
Bekæmpelse af korruption og bestikkelse
SEC DATACOM opererer primært i det Nordiske marked, hvor korruption og bestikkelse er relativt begrænset.
Uanset dette har SEC DATACOM udarbejdet et Corporate Compliance-program, der ud over vores forpligtelse til GDPR og privatlivspolitik også omfatter et obligatorisk træningsmodul om antikorruption for alle medarbejdere.
Et godt arbejdsmiljø
Vores samfundsansvar gælder også for vores egne medarbejdere og de vilkår, vi giver dem som ansatte i SEC DATACOM. Udover at vi naturligvis overholder gældende arbejdsmiljølovgivning, er vi bevidste om, at et godt arbejdsmiljø øger medarbejdertilfredsheden og produktiviteten.
Medarbejdertrivsel og sundhed
Vores samfundsansvar gælder også for vores egne medarbejdere og de vilkår, vi giver dem som ansatte i SEC DATACOM. Udover at vi naturligvis overholder gældende arbejdsmiljølovgivning, er vi bevidste om, at et godt arbejdsmiljø øger medarbejdertilfredsheden og produktiviteten.
En naturlig balance mellem arbejde og fritid
Vi tilstræber hele tiden at have rammer, som kan skabe den nødvendige fleksibilitet i forhold til arbejde og familieliv. Alle medarbejdere har mulighed for hjemmearbejde via en digital arbejdsplads, og kan i vid udstrækning planlægge at benytte sig at dette, når der er private forhold, som skal klares inden for den „normale‟ arbejdstid.
Sundhed
Med eget topmoderne fitnesscenter giver vi vores medarbejdere mulighed for gratis at dyrke motion alle ugens dage. Derudover er der løbende arrangeret træningshold og aktiviteter, som man valgfrit kan deltage i. I vores kantine med egen kok, bliver der tilberedt en sund og varieret kost, som så vidt muligt er baseret på økologiske produkter.
Kultur og rettigheder
Nul-tolerance overfor sexchikane
Desværre finder sexchikane og krænkelser stadig sted i vores samfund. Dette forholder vi os som ansvarlig virksomhed til. Gennem vores ledere påvirker vi en kultur, hvor der er 0-tolerance over for sexchikane og krænkelser. Dette følges blandt andet løbende op i medarbejdertrivselsundersøgelser.
Menneskerettigheder
En risikovurdering af påvirkningerne af menneskerettighederne viser, at risici er størst i leverandør/producentleddet. SEC DATACOM anderkender sit sociale ansvar i relation til leverandør/producentleddet, og støtter op om og respekterer de internationalt anerkendte menneskerettigheder, som formuleret i FN’s menneskerettighedserklæring samt den internationale arbejdsorganisations kernekonventioner.